Brændekløvere

Her finder du  et stort udvalg af brændekløvere af høj kvalitet.

En brændekløver er et uundværligt redskab til at kløve træ, uanset om  det er en hel skov eller et par træer i haven. En brændekløver gør det hårde arbejde, som du normalt selv skulle have gjort med en økse. Det er vigtigt at få kløvet træet, så det kan tørre, inden det kan bruges som brænde. Hos Have-park.dk har vi både elektriske og benzindrevne brændekløvere. El er praktisk i tættere befolket områder, hvor du vil holde lydniveauet på et minimum. De benzindrevne maskiner  larmer mere, men har en kraftigere motor og langt mere mobilitet, da du ikke skal lede efter strømkilder.  


El eller benzin - hvad skal du vælge?

Valget af kløvemaskine afhænger selvfølgelig af ens behov og situation. Skal arbejdet forgå i en park i byen, vil du med fordel kunne vælge en elektrisk brændekløver. Den elektriske er væsentligt mere støjsvag i forhold til den benzindrevne brændekløver. Dog skal du være opmærksom på, at den elektriske brændekløver skal være i nærheden af en strømkilde, hvilket kan være en ulempe i forhold til mobilitet, og kraften på maskinen. ønsker du fuld mobilitet og fuld kraft, skal du derimod vælge den benzindrevne brændekløver - her får du smæk for skillingen, når det kommer til at få kløvet brænde.  Her kommer du i gang med det samme, men du skal  være opmærksom på, at støjniveauet er højere og kan genere i nabolaget.

 

Er der fordel og ulemper ved en brændekløver?

Det er klart, at en brændekløver gør arbejdet meget nemmere, når du står med en kæmpe bunke træ, der skal tørres. Du slipper for at stå med økse og få sved på panden i flere timer, da brændekløveren gør det hårde arbejde for dig. Derudover er du også sikker på, at du får kløvet træet i samme størrelse,  så det er lettere at stable efter kløvningen.  Hele processen bliver effektiviseret, og du slipper for at foretage det hårde arbejde. Det kan dog være  en forholdsvis stor udgift i forhold til en økse, men ser man på udbyttet, så  er det en god investering. Derudover fylder en brændekløver også mere end en økse i skuret eller  værkstedet.

 

Transportering af  havemaskinen

Hos  Have-park.dk køber du en  brændekløver, der nemt kan transporteres ved hjælp af anhængertræk, traktor eller på trailer. Dog skal du være opmærksom, hvis du vælger at transportere din brændekløver ved hjælp af anhængertræk - der er restriktioner/love, hvor disse  brændekløvere kun må transporteres på private veje og ved lav hastighed.  

 

Tips: Hvordan kløver du dit træ bedst

Du kan med fordel fælde træer og kløve dit brænde i vintermånederne. Dit kløvede træ tørrer bedst i sommermånederne, så det er klart til brug i efterår- og vinterperioden, året efter det er kløvet. Vær dog opmærksom på, at nogle trætyper tager væsentligt længere tid om at tørre end andre, så undersøg hvilken træsort du  arbejder med, inden du starter.

 

For at få den mest effektive tørring bør du fjerne alt barken fra træet. Bark holder på fugten i træet, og det vil  tage længere tid at komme fugten til livs, hvis du lader bark sidde på træet. Derudover kan du med fordel skære dit træ i korte stykker med en skæremaskine  inden kløvningen.  Jo kortere træstykket er, jo nemmere har fugten ved at komme ud af hele træstykket.


Det er også en fordel at kløve dit brænde, lige efter træet er fældet.  Træet trækker sig sammen og bliver hårdt, jo længere tid det ligger, hvorefter du skal bruge flere kræfter på at kløve dit træ.