Når du arbejder med en kraftig motorsav, skal du huske at anvende sikkerhedstøj af høj kvalitet

 

 

 

Det er vigtigt, at du bruger både praktisk sikkerhedsbeklædning og sikkerhedstilbehør, så du er beskyttet optimalt og kan arbejde så sikkert som muligt. Der stilles store sikkerhedskrav til tøjet, så du kan føle dig tryg, men du skal huske at sikkerhedsudstyr kun fungerer efter hensigten, hvis det bruges korrekt. 

 

Sikkerheden i bukerne består af lag fiber, der vikler sig ind i kæden, hvis uheldet er ude. Det betyder at der ikke må laves ændringer på bukserne, som f. eks. opsyning af benlængden. Bliver der syet i fiber lagene er sikkerheden ved bukserne ikke længere til stede. 

 

Det er vigtigt at tøjet vaskes jævnligt, så de beskyttende egenskaber bevares. Samtidig kan du kontrollere, at det stadig er helt og fungerer efter hensigten. 

 

Sikkerhedsudstyr til skovarbejde skal være CE-mærket. Hvis det også har EuroTest-mærket, betyder det, at tilfældigt udvalgte prøver inspiceres løbende af et til formålet, godkendt institut. 

 

Når du skal købe sikkerhedstøj, vil beskyttelsesklassen fremgå tydeligt af mærkaterne ved værdiangivelser. Klasse 1 (20/ms), Llasse 2 (24m/s), Klasse 3 (28m/s). Hvilken beskyttelsesklasse du skal vælge, afhænger hvilken motorsav der benyttes. 

 

En sikkerhedshjelm er fremstillet af et slidstærkt materiale af høj kvalitet, men de holder ikke evigt. Hjelmens beskyttende egenskaber forringes, efterhånden  som den udsættes for arbejdsmiljø, ekstreme temperaturer, sollys og almindelig slidtage. Husk derfor at kæse instruktionen som følger med ved køb af sikkerhedshjelm.

 

Føl dig tryg når du arbejder med en motorsav, husk sikkerhedsbeklædning! 

 

Ps. Du er altid velkommen til at spørge os til råds.