Mand med Husqvarna motorsav

 

Sikkerhedskrav til motorsaven

 

                   

En moderne motorsav skal være udstyret med følgende sikkerhedsmæssige detaljer:

1. Kastbeskyttelse og kædebremse - Kædebremsen er konstrueret, så den kan aktiveres på 2 måder (eller 3 hvis motorsaven er udstyret med TrioBrake™)
A. Hvis dit venstre håndled tvinger kastbeskyttelsen fremad, aktiveres kædebremsen.
B. Ved et kast udløses kædebremsen af træghedskræfterne, som opstår som følge af kastet.
C. Med TrioBrake™. Hvis dit højre håndled løfter beskyttelsen på det bagerste håndtag, aktiveres kædebremsen.
2. Gasspærre - Gasspærren er beregnet til at forhindre, at man ufrivilligt gasser op. Gashåndtaget fungerer kun, hvis spærreanordningen er trykket ind, dvs. hvis du samtidig med at du gasser op, holder ordentligt fast på savens bagerste håndtag med højre hånd.
3. Kædefangertap - Kædefangertappen er konstrueret, så den fanger kæden, hvis kæden knækker eller hopper af.
4. Højrehåndsbeskyttelse - Højrehåndsbeskyttelsen er udformet, å den beskytter hånden, hvis kæder knækker eller hopper af.
5. Stopknap - Stopknappen skal være placeret, så den er let at komme til på saven, så du hurtigt kan stoppe motoren, hvis der opstår en farlig situation.

 

 

Tag et motorsavskursus for en sikkerheds skyld


"Det kan være farligt at eksperimentere med din nye motorsav, som du selv har lyst til. Hvis du lærer den forkerte teknik, øges risikoen for ulykker betragteligt. Mange firmaer og organisationer tilbyder kurser i sikker brug af motorsav. Find ud af, hvilke regler der gælder i Danmark".

 

Husqvarna motorsav

Sikkerhed frem for alt

Når man arbejder med en motorsav, indebærer det en række forskellige arbejdssituationer, som kan omfatte både enkle og mere komplicerede momenter. Motorsaven er et særdeles effektivt stykke værktøj, men den kan også være et farligt bekendtskab, hvis man bruger den forkert. For at mindske risikoen for ulykker og unødvendig belastning af kroppen er det vigtigt at bruge den rigtige arbejdsteknik, det bedst mulige sikkerhedsudstyr og en moderne motorsav, hvor alle sikkerhedsmæssige detaljer fungerer.

Undgå at arbejde alene

Hvis i er 2 eller flere, kan i hjælpe hinanden hvis der sker noget".
Hvis du er nødt til at arbejde alene, følger her nogle minimumskrav:
- Giv nogen besked om hvor du befinder dig i dagens løb.
- Tegn ind på et kort hvor du befinder dig og tegn også ruten (giv kortet til en kontaktperson).
- Hav altid en mobiltelefon eller kommunikationsradio på dig.
- Hold dig jævnligt i kontakt med din kontaktperson (aftal dette på forhånd) - Mindst hver tredje                                            time.
- Hav altid et transportmiddel med dig i skoven.
- Placér altid køretøjet, så du hurtigt kan komme væk.
- Sørg altid for at følge evt. andre sikkerhedsforskrifter nøje.

 

Mand med motorsav i en skov





 

Hvad er TrioBrake™?

TrioBrake™ er et sikkerhedssystem på Husqvarnas motorsave, hvor kædebremsen også kan udløses på en tredje måde, med din højre hånd, ud over de to almindelige måder, dvs. med venstre håndled og og via træghedsaktivering.
TrioBrake™ kan give ekstra beskyttelse i situationer, hvor en almindelig kæderemse ikke giver den nødvendige beskyttelse. Det kan f. eks. være i situationer, hvor der opstår kast, eller hvis du snubler og kan risikere at komme til skade med saven.
TrioBrake™ giver også ekstra beskyttelse under fældning, hvis du har i sinde at bruge et indstik og holder saven vandret. Dernæst kan du arbejde mere ergonomisk, sikkert og behageligt med TrioBrake™.Beskyttelsen på det bagerste håndtag giver dig en tydelig indikation, hvis du bøjer og strækker ryggen i stedet for at gå ned i knæene, når du kapper stammen. TrioBrake™ aktiveres desuden, hvis du bruger saven fejlagtigt over skulderhøjde, f. eks. under afkvistning. TrioBrake™ gør det også lettere at aktivere kædebremsen med fuldt overlæg, når du starter eller flytter saven.

Savkæde og sværd med mindre risiko for kast - visse savmodeller kan være udstyret med en savkæde med mindre risiko for kast. Kæden har beskyttelsesled mellem skæretænderne, og sværdets næseradius er mindre end på de sværd, man normalt bruger. Kombinationen betyder at savens kasttilbøjelighed er mindre.

Jævnlig kontrol - husk at efterse sikkerhedsanordninger på saven med jævne mellemrum, og sørg for at kæden er skarp og korrekt filet.

Et renere arbejds- og nærmiljø - De teknologiske fremskridt før det muligt at udvikle stadigt renere, mere effektive og mere brændstofbesparende forbrændingsmotorer. Motorsavens totaktsmotor er inden undtagelse. Et rent og sundt arbejdsmiljø har betydning for alle, også for dem der bruger deres motorsav i deres daglige arbejde. X-Torq, som er Husqvarnas nye teknologi til totaktsmotorer, reducerer udslippet af udstødningsgasser med op til 75% og sænker brændstofforbruget med op til 20% sammenlignet med andre ældre motorsave.

Alkylatbenzin og vegetabilsk kædeolie - at bruge Alkylatbenzin f. eks. XP Power, er en måde at reducere mængden af skadeligt udslip på. Man kan også få vegetabilske kædeolier, som er biologisk nedbrydelige og derfor også betydeligt mere skånsomme mod miljøet end almindelige olier. Hvis du desuden bruger en benzin/oliedunk med overløbssikring, undgår du unødigt spild i naturen.

 

Dit personlige sikkerhedsudstyr

Sikkerhedsbeklædning bør være i signalfarver, så du er nem at få øje på i landskabet. Sikkershedsudstyret skal være afprøvet i overensstemmelse med de gældende internationale regler og EU-standarder (CE-mærket). I lande uden for EU kan der foreligge krav om, at udstyret skal afprøves i overensstemmelse med andre nationale standarder. Kravene kan variere fra land til land. For din egen skyld er det vigtigt altid at huske alt personligt sikkerhedsudstyr.

1. Hjelmen med høreværn, visir og sikkerhedsbriller
Hjelmen er specielt beregnet til at beskytte dig mod nedfaldende grene og slag. Visiret bør dække hele ansigtet, så det beskytter mod riveskader og savspåner, der kastes ud fra saven. Sikkerhedsbrillerne er ekstra beskyttelse for øjnene. Høreværnet bliver slidt efterhånden og det er derfor vigtig du skifter dem en gang i mellem. Plastmaterialet i hjelmen bliver mere skørt med alderen, hovedsagligt grundet uv-stråling. Derfor bør hjelmen udskiftes senest fem år efter den er pakket ud af den originale emballage. Husqvarna hjelme har en kalender, hvor du markerer den første dag, du tager hjelmen i brug.

2.Skovjakke/skjorte
Skovjakken skal være heldækkende, signalfarvet og ventileret.

3. Sikkerhedsbukser/overtræksbukser
Sikkerhedsbukserne skal være udstyret med skæreindlæg, som opfylder kravene i EU-direktiverne (CE-mærket) eller andre nationale bestemmelser. Skæreindlægget består af et for med flere lag, bestående af meget lange fibre, der vikler sig ind i kæden og stopper saven på en brøkdel af et sekund. Det er vigtigt at du følger producentens vaskeanvisninger. Bukserne skal kasseres, hvis du har savet i de beskyttende lag.

4. Sikkerhedsstøvler
Støvlerne skal være forsynet med beskyttende næser, skæreindlæg og såler med groft mønster (så du ikke glider) i overensstemmelse med EU-direktiverne (CE-mærket) eller andre nationale bestemmelser.

5. Sikkerhedshandsker
Du bør altid være sikkerhedshandsker som beskyttelse mod skære- og riveskader, olie og brændstof. Handsker med skæreindlæg i venstrehånden beskytter desuden også mod savkæden.

6. Førstehjælpssæt
Du skal altid have førstehjælpsudstyr ved hånden. Der skal altid være en førstehjælpskasse på arbejdsstedet.

7. Kommunikation i tilfælde af en ulykke
I tilfælde af en ulykke er det vigtigt at kunne tilkalde hjælp hurtigt. Derfor bør du altid have en mobiltelefon/kommunikationsradio med dig på arbejdsstedet.